Hvad er IQ (intelligenskvotient)?
Intelligenskvotient, eller IQ, er en score, der sammenfatter, hvordan en person klarer sig i en række ræsonnementsopgaver sammenlignet med resten af befolkningen. Den måler ikke, hvor meget du ved, men hvordan du løser nye problemer.
Hvor det kommer fra
De første moderne intelligenstests blev skabt af Alfred Binet i Frankrig i 1905 for at finde ud af, hvilke skolebørn der havde brug for støtte. Kort efter foreslog psykologen William Stern at dividere den »mentale alder« med den faktiske alder og gange med hundrede: deraf ordet »kvotient«.
I dag beregnes det ikke sådan længere. Siden David Wechslers arbejde bruger man afvigelses-IQ: dit resultat sammenlignes med resultaterne for personer i samme population og angives på en skala, hvor 100 er gennemsnittet.
Hvad det måler
IQ-tests kombinerer flere slags opgaver: udfylde rækker og matricer, finde analogier, ræsonnere med tal og ord, dreje figurer i tankerne og huske information i nogle sekunder. Tilsammen giver de et skøn over den generelle evne til at ræsonnere.
Hvad det ikke måler
IQ måler ikke kreativitet, følelsesmæssig intelligens, vedholdenhed, viden eller et menneskes værdi. Den forudsiger heller ikke alene succes: motivation, omgivelser og helbred vejer lige så meget eller mere.
Resultatet på en bestemt dag afhænger også af træthed, nervøsitet og hvor vant du er til den slags spørgsmål.
Kan det forbedres?
Evnen til at ræsonnere er ret stabil i voksenlivet. Det, der bliver bedre med øvelse, er fortroligheden med hver spørgsmålstype: den, der træner rækker eller matricer, løser dem hurtigere og med færre fejl. Derfor kan et resultat stige lidt, når man gentager en test, uden at den underliggende evne har ændret sig.
Sådan finder du din IQ
En formel vurdering foretages af en psykolog, ved fremmøde, med normerede tests. En onlinetest som MaxterIQ's giver et vejledende skøn: den hjælper dig med at se, hvor du står, og med at træne, men er ikke en diagnose.